ØLAND

Øland er en økologisk café & købmand fyldt med små røde ø’er. Vi ligger på en ø omgivet af et smukt øhav. Herfra henter vi økologiske og biodynamiske delikatesser til Øland. Ø er også unikt og dansk – lige som hygge.

Men Øland er mere end ø’er og hygge.

Hos Øland kan du få et ærligt måltid mad, lavet fra bunden, udelukkende af økologiske råvarer, du kan spise det hos os eller tag det med, der hvor du er på vej hen.
Se vores menukort her

Vi lægger vægt på det uprætentiøse – faktisk ser vi det som en kvalitet. Derfor må du selv skænke dit vand og undvære lange taler om maden. Vi kan bedst lide det sådan, for vi synes, at en uformel og uhøjtidelig tone gør det nemmer at føle sig hjemme hos os.

Vores delikatesser kommer fra lokale avlere og producenter. Vi vil gerne styrke det sydfynske – også gennem vores varer. Vi har mel fra Kragegaarden. Most fra Fårehavegaard. Øl fra Ærø. Kød fra Steensgård og fra Gårdbutikken i Glamsbjerg. Is fra Skarø, kaffe fra ZoZozial og meget andet.

Øland tager et socialt ansvar. Vi støtter og skaber lokale initiativer, og vi vil i det hele taget gerne gøre noget for fællesskabet. Øland skal være et fælles sted, hvor man ikke er ligeglad, men hvor vi tager ansvar for området omkring os og vil hinanden.

Vi har hovederne fulde af en masse idéer og tiltag i forretningen, så følg med på facebook butikoeland, instagram butikoeland og her på siden.

VI ELSKER GODE IDEÉR – OGSÅ DINE, SÅ HIT MED DEM!

Sune & Co.